torsdag den 29. oktober 2020

MyTrendyPhone - aldrig mere!

Jeg købte en Android-baseret tv-boks, som slet ikke levede op til produktbeskrivelsen hos MyTrendyPhone.dk. Selv Youtube-appen kunne ikke opdateres i det låste system, selvom boksen kørte Android 10, og min Motorola E6 smartphone kører den ældre Android 9, hvor Youtube sagtens kan opdateres... Da jeg spurgte ind til dette, blev jeg anbefalet at nulstille tv-boksen. Det hjalp ikke, og var ikke den eneste forhindring.

Disney+ kunne ikke installeres!

Efter at have prøvet denne X96Q Max Smart Android 10 TV Box ville jeg aldrig nogensinde gøre det igen, for selv en app som Disney+ kunne ikke installeres...

Det bliver endnu værre, men selv da jeg tjekkede produktbeskrivelsen er den IKKE opdateret med de indlysende fejl. Jeg bad om et RMA-nummer, og altså derved en retursag.

Retursager tager en evighed at nå ind til firmaet - påstår de...

MyTrendyPhone påstår i flere mails at forsendelser til dem i Hillerød tager 10-12 dage. Det viser sig, når man tjekker op på andres erfaringer, at dette er en akilleshæl for virksomheden. Hvis man tjekker anmeldelser på Trustpilot, så lover det heller ikke godt.

Jeg afleverede forsendelsen (forsynet med behørig returlabel) onsdag den 14. oktober 2020.

Pakken blev først registreret modtaget (ifølge MyTrendyPhone!) mandag den 26. oktober 2020. Der blev herefter lovet, at betaling ville ske straks. Jeg blev derfor lettere overrasket, da jeg i går modtog dette screendump i chatten:

Screendump modtaget i chat med MyTrendyPhone-medarbejder

Det viser, at betalingen først blev behandlet tirsdag kl. 14:24 - altså dagen efter...

Pengene blev først modtaget her til morgen.

Konklusion

MyTrendyPhone får det mindst mulige, nemlig én stjerne, selvom det burde være nul. Jeg har tidligere købt en lader til en antik Nokia, da vores far manglede en sådan til sin telefon. Dengang gik det fint, og dengang var servicen helt fin.

Det forholdt sig noget anderledes denne gang. Svarene er forskellige på de spørgsmål man stiller, og kundeservicen på både mail og chat er mangelfuld for at sige det mildt. Det er dybt frustrerende når man venter på en løsning på sit problem. Jeg fik i hvert fald nok af den dårlige service, og jeg anbefaler ejerkredsen at få kigget arbejdsprocesserne igennem, for der er noget rivende galt, når det halter så voldsomt som tilfældet var denne gang...

Hvad er dine erfaringer med MyTrendyPhone?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar