tirsdag den 13. februar 2024

Samlemærker og samlefigurer - når der ikke er nok

Det er tudetosset. Når en kæde reelt kender sin omsætning både på månedsbasis og med regionale forskelle fra tidligere kampagner, så kan man godt undre sig over, at en discountkæde kan tage SÅ meget fejl, at de allerede et par uger ind i forløbet er løbet tør...

Det bliver så endnu værre, når ekspedienten ved kassen ikke kan sige spor om der kommer flere af de pågældende plysdyr. Folk der selv er Lidl Plus-kunder vil vide, at jeg taler om Lidl. I Kalundborg er de fuldkommen udsolgt i disse plysdyr. Der er 19 dage tilbage, og man udleverer stadig de poser med mini-figurer, som man skal have fem af for, at kunne hente en stor sag, som der findes fire forskellige af.

Vis respekt for dine kunder

Det er først, når man ikke kan få den forventede vare, at man opdager, at den er udsolgt. De gange man retter henvendelse om det, får man leverandørsvigt som argument ift fx mandagstilbuddet om kyllingelårfilet, og der er ingen grænser for, hvor mange forklaringer man kan få på de forskellige ting.

Det ligner noget mindre kønt, at man ikke viser respekt for sine kunder. Jeg udtrykker mig endda meget diplomatisk, for jeg ER virkelig rystet over, at man har ændret adfærden efter første spiller har givet op på det danske marked. Her tænker jeg naturligvis på ALDI, som gav op, og lukkede alle sine butikker her i landet.

Irriterer mig, for Lidl har meget godt

Det irriterer mig, for Lidl har meget godt. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Dog får man bare den ubehagelige fornemmelse, at man ikke har haft styr på hvordan efterspørgslen ville være - og her BURDE omsætningstallene være et nøgletal for succes...

Anyway, god dag til alle. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar