torsdag den 2. marts 2017

Postnord er skyld i mange butikker skifter leverandør

Jeg har tidligere behandlet PostDanmark, nemlig i artiklen Pakkeboksen - PostDanmarks manglende service. Når man som kunde i f.eks. Dansk Supermarked bestiller en vare sendes denne via Postnord, som er PostDanmarks 'nye' navn.


Man får en sms om at ens pakke leveres 1. marts, og det er jo helt fint. Man bliver hjemme for at være til stede når pakken kommer. Her bliver man skuffet, for når man så er blevet hjemme kan man om aftenen konstatere af deres Track & Trace, at pakken stadig står som om den er i transit - på vej til byen her i Vestsjælland...

Her til morgen tog jeg afsted til et formiddagskursus fra 08:30 til 11:15, og er hjemme kl. 11:18. Det første jeg gør er - naturligvis - at tjekke min postkasse, og sørme om ikke den sikkert søde og flinke pakkepost har været forbi. Faktisk 10 minutter før jeg var kommet hjem, kunne jeg efterfølgende konstatere af samme Track & Trace side med denne information:


Jeg er klar over en pakkepost ikke kan læse tanker, så det er såmænd ikke det der er emnet. Dog kan det godt undre, at man LOVER ét og gør noget andet. En sms kunne være rigtig god service, men så skal tidspunktet passe. :-)

Man bliver så pokkers ærgerlig når det går galt.

Især fordi prisen er høj for firmaerne som bruger Postnord, og i en tid hvor det statslige system skal til at vurdere en redningsplan, så er der mulighed for forbedring - HVIS man lytter til kunderne...

Mange firmaer er for længst gået over til GLS, DHL m.v. Processen er begyndt, og den er svær at ændre, hvis ikke man gør noget ved de indhøstede erfaringer.

Skriv gerne en kommentar, hvis du også har haft sjove oplevelser med PostDanmark/Postnord. Vi kunne jo håbe, at de læste med her på bloggen om kundeservice, så vi kan redde selskabet fra den visse død...

God dag herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar